20. Oct 2025

|

Sponsored

Når virksomhedens kunstige intelligens flytter hjem i kælderen

Hos Hewlett Packard Enterprise handler cloud ikke længere om noget fjernt og uigennemskueligt, men om løsninger der står fysisk sikret i virksomheden. Lokale datacentre kombinerer kontrol og bæredygtighed med fuld adgang til kunstig intelligens.

Efter flere år, hvor mange virksomheder flyttede sine data ud i skyen, begynder mange nu at stoppe op og spørge sig selv, om de egentlig har styr på, hvor deres data befinder sig – og hvem der i sidste ende har adgang til dem. I en tid præget af geopolitiske spændinger, stigende cybertrusler og nye forordninger er begrebet digital suverænitet for alvor rykket ind i direktionslokalerne.

Hos Hewlett Packard Enterprise (HPE) mærker man tydeligt skiftet.

”Der er kommet en forsigtighed, især efter de senere års politiske udvikling. Flere kunder ønsker at have data tættere på sig selv – både af hensyn til sikkerhed, men også på grund af økonomi. Mange har opdaget, at public cloud kan blive uforudsigelig dyr, især når man skal flytte store datamængder,” fortæller Brian Andersen, der er Country CTO hos HPE Denmark.

Teknologien, der for alvor driver behovet for datakraft er kunstig intelligens. AI er på kort tid blevet en afgørende faktor i alt fra produktion og sundhed til forskning og offentlig forvaltning. Ifølge Brian Andersen er det netop her, mange virksomheder for alvor mærker begrænsningerne ved de globale cloudmiljøer.

“AI kræver enorme datamængder og regnekraft og mange virksomheder ønsker ikke at sende følsomme data ud af huset. Derfor giver det god mening at flytte AI tættere på, hvor dataene faktisk bliver skabt.”

AI på egne præmisser HPE tilbyder i dag komplette AI-platforme, designet i samarbejde med Nvidia, som kan installeres direkte i kundens eget datacenter. Løsningen gør det muligt for virksomhedens data scientists at udvikle køre modeller lokalt – uden at gå på kompromis med ydeevne eller fleksibilitet.

“Vi ser os selv som en cloud-leverandør, men vores sky står i kundens kælder. Kunderne får fleksibiliteten og hastigheden fra public cloud, men bevarer fuld kontrol over sine egne data.” Ifølge Brian Andersen giver løsningen virksomheder det bedste fra to verdener. Cloudens fordele – skalérbarhed, hurtig adgang til ressourcer og betaling efter forbrug – bevares stadigvæk, mens risikoen ved at placere forretningskritiske data i udenlandske cloudmiljøer forsvinder.

“Det handler om at give virksomheder friheden til at bruge AI på deres egne præmisser. Teknologien skal være en assisterende, digital hjælper.”

Data, sikkerhed og innovation mødes i samme infrastruktur Hos Hewlett-Packard Enterprise fylder spørgsmålet om etik og ansvarlig brug af kunstig intelligens en central rolle. Virksomheden arbejder ud fra en klar filosofi om, at teknologi skal være forståelig, gennemsigtig og altid under menneskelig kontrol.

”Det er et kollektivt ansvar, at anvendelsen af AI ikke løber løbsk. Se nu bare den store diskussion om OpenAI’s nye videogenererings tool Sora2” siger Brian Andersen.

HPE er derfor blandt de virksomheder, der tidligt har forpligtet sig til en etisk tilgang til AI og har integreret principper som explainable AI og support for human in the loop i sine løsninger.

Formålet er, at kunderne skal kunne stole på de systemer, de udvikler og anvender – og vide, hvordan algoritmerne specifikt kommer frem til sine resultater. Derfor handler fremtidens teknologi, ifølge virksomheden, ikke kun om flere teraflops og hurtigere processorer, men om tillid, kontrol og bæredygtighed.

Med HPE’s løsninger bliver cloud ikke noget fjernt og abstrakt, men noget konkret og nært – bygget fysisk ind i virksomheden selv. Her kan data, sikkerhed og innovation mødes i samme infrastruktur.

“Det handler ikke om at skrue ned for teknologien. Det handler om at bringe den tættere på – tættere på dine data, din sikkerhed og din mulighed for at udvikle med AI på dine egne præmisser,” forklarer HPE Danmarks CTO, Brian Andersen.

Bliver en energimæssig ressource Men udviklingen handler ikke kun om suverænitet, sikkerhed og kontrol. Den handler også om energi. AI og databehandling er strømkrævende, og de seneste år er der blevet advaret om, at datacentre i fremtiden kan komme til at bruge en betydelig del af Danmarks samlede elforbrug.

For HPE er det et argument for at tænke datacentre anderledes – ikke for at skrue ned for digitaliseringen. “Uanset om strømmen er grøn eller sort, bliver der varmt i datacentret. Derfor kan vi ligeså godt arbejde med at udnytte varmen og bruge den andre steder,” siger Brian Andersen.

HPE tilbyder derfor såkaldte modulære data centre, som kan installeres lokalt hos kunden og fungerer som en fuldt integreret on prem-cloudløsning.

HPE’s modulære datacentre kan bedst sammenlignes med standardiserede 40-fods containere, der kan opstilles på få måneder og udvides efter behov, så kunderne kan skalere i forhold til deres forretning. HPE har leveret løsninger til blandt andet Danfoss, hvor overskudsvarmen fra infrastrukturen genbruges og dermed giver et positivt bidrag til Danfoss IT-anvendelse. På den måde bliver den lokale infrastruktur ikke bare en sikkerhedsforanstaltning, men også en del af den grønne omstilling.

Han peger på samarbejdet med netop Danfoss som et konkret eksempel på, hvordan IT og energi smelter sammen. De modulære datacentre, som HPE leverer, kan kan nu leveres med et industrialiseret modul til genanvendelse af overskudsvarme udviklet i samarbejde med Danfoss, der er førende indenfor grønne løsninger.

Med modulet kan overskudsvarmen sendes direkte ud i fjernvarmenettet eller andre applikationer, som skal bruge varme, som eksempelvis hospitaler og bryggerier. På den måde bliver den stigende digitalisering ikke kun en klimabelastning, men kan blive en ressource i vores energisystem.