Back to Aspia

Share this article:

8. Oct 2026

|

Sponsored

Kompleksitet i økonomifunktionen kræver kompetencer – ikke nødvendigvis flere ansate

Kompleksiteten i økonomifunktionen vokser hurtigere, end de fleste virksomheder kan følge med til. Nye lovkrav, accelereret teknologiudvikling og skiftende globale ­markedsvilkår presser rapporteringen til det yderste – og kræver adgang til de rigtige kompetencer, præcis når behovet opstår.

Når en virksomhed vokser, vokser også kompleksiteten omkring økonomifunktionen. Men svaret er sjældent flere ansatte. For det er for omkostningstungt at bygge en organisation, der internt dækker hele kompetencebehovet. I stedet må CEO, CFO og økonomichef skærpe blikket for, hvilke kompetencer der reelt skal være til stede, for at levere det ­beslutningsgrundlag, ledelsen har brug for. Ifølge Ditte Fenger, administrerende direktør hos Aspia, er det samspillet mellem stigende kompleksitet og teknologisk udvikling, der afgør, hvordan CFO'en skal organisere økonomifunktionen, så den understøtter vækst og samtidig frigør tid til analyse, beslutnings­støtte og forretningsudvikling.

**Flere krav – og færre hænder til at holde styr på dem **

Den traditionelle model, hvor få medarbejdere over tid overtager stadig flere og mere komplekse ansvarsområder, holder ikke længere. Kravene til økonomifunktionen ændrer sig hurtigere, end organisationen kan nå at op­bygge nye kompetencer – og spændet er stort. Det stilles nye krav til bogholderi, regnskab, løn, timeregistrering og løngennemsigtighed – krav til implementering – mens økonomifunktionen samtidig skal levere budgetter, forecasts og analyser. Store udsving i markedsforhold, som for eksempel energipriser, kræver samtidig, at rapporteringen kan justeres med det samme. ”I en mellemstor virksomhed, hvor økonomifunktionen typisk består af tre til seks med­arbejdere, hvoraf flere er driftsprofiler, bliver det svært at regne med, at der er ressourcer til at have styr på alle de nye regulativer og ­samtidig følge med i den teknologiske udvikling,” siger Ditte Fenger. Løsningen er ikke nødvendigvis flere ansatte, men et skarpt blik for, hvilke kompetencer der skal sidde tæt på forretningen – og hvilke der kan tilgås efter behov. Det er netop her, Aspia kommer ind i billedet.

Adgang til kompetencer i hele norden

Aspia har specialister i hele Norden og giver virksomheder adgang til kompetencer, der sjældent giver mening at bygge internt. Virksomheden opererer blandt andet inden for skat, IFRS, M&A, løn, automatisering eller etablering på nye markeder – kompetencer, mange virksomheder kun har brug for i perioder, men som kan afgøre vækst og udvikling. Aspia bevæger sig mod en fuldt integreret nordisk model, hvor kompetencer, processer og teknologier deles på tværs af landegrænser. Kunder er dermed ikke begrænset til lokale ressourcer, men kan trække på specialistviden fra hele Norden gennem én partner. Det er særligt værdifuldt for virksomheder på tværs af lande – eksempelvis hvis en dansk virksomhed ønsker at etablere sig i Sverige, eller en svensk virksomhed opkøber i Norge. Begge dele kræver navigation i regler og markedsforhold – og her kan én samlet nordisk rådgiver reducere kompleksiteten markant. Hotelgruppen CIC Hospitality Group er en af de virksomheder, som har valgt at outsource deres økonomi og løn til Aspia. ”CIC Hospitality Group er et eksempel på en af de mange vækstvirksomheder, hvor behovet for at håndtere økonomi, løn og rapportering på tværs af markeder skal varetages uden at opbygge komplette specialistfunktioner i hvert land, når aktiviteterne vokser på tværs af ­Norden,” fortæller Ditte Fenger.

Økonomifunktionen skal følge forretningen

Økonomifunktionen er i dag mere end et spørgs­mål om effektivisering, mener Ditte Fenger. Det handler om at sikre det beslutnings­grundlag, ledelsen har brug for – for fylder de administrative opgaver mindre, frigives der tid til at analysere forretningen, identificere muligheder og udfordre ledelsen på beslutningernes økonomiske konsekvenser. Spørgsmålet bliver derfor ikke kun, hvad der kan automatiseres – men hvordan virksomheden organiserer sig, så teknologien fører til bedre beslutninger. Men at lade en ekstern partner håndtere dele af økonomifunktionen kræver mere end et ­ønske om effektivisering. Det kræver også tillid. ”Økonomi er tæt forbundet med virksom­hedens mest fortrolige oplysninger, og for mange ejere kan det føles som et stort skridt at give en ekstern part adgang til bogføring, løn og finansielle processer,” fortæller Ditte Fenger. Derfor er relationen mellem virksomhed og rådgiver afgørende: ”Der er noget tryghed ved at have sine økonomimedarbejdere ansat internt, fordi du kan gå ned og se vedkommende i øjnene – men det kan du også hos os,” siger Ditte Fenger, og understreger, at Aspia lægger vægt på, at den tilknyttede rådgiver matcher kunden. Hos Aspia starter samarbejdet med at forstå den enkelte virksomheds behov, frem for at tilbyde én fast model. ”Vi kommer ofte ind hos kunden med udgangspunkt i en konkret opgave, men vi ser altid på den i en større forretningsmæssig sammenhæng. Når vi forstår virksomhedens retning og ambitioner, kan vi bringe perspektiver på effektivisering, optimering og analyser i spil,” siger hun og fortæller at konkrete leverancer ofte udvikler sig til et bredere samarbejde. For Ditte Fenger handler det i sidste ende om at skabe et fundament, hvor virksomheden kan koncentrere sig om det, den er sat i verden for. Som økonomipartner hjælper Aspia derfor ledelsen med at finde den rette balance mellem interne kompetencer og outsourcing – tilpasset virksomhedens behov og ambitioner. Spørgsmålet bliver derfor ikke, hvor stor økonomiafdelingen skal være, når virksomheden vokser – men om virksomheden har adgang til de rette kompetencer, når behovet opstår.

aspia.dk