Når vi bruger en AI-model, opleves den som software. Men bag de digitale løsninger findes en fysisk infrastruktur af sikrede bygninger, servere, datacentre, strømforsyning, køling og fiberforbindelser. Uden den kan virksomhedernes AI-løsninger hverken ­fungere, vokse eller ­levere de hurtige svar, som brugerne forventer. Digital Realty er en global leverandør af denne infrastruktur. Deres rolle kan sammenlignes med Københavns Lufthavn: Gennem sine datacentre stiller Digital Realty et sikkert og neutralt mødested til rådighed, hvor data kan bevæge sig mellem virksomheder, myndigheder, netværk, cloudplatforme og digitale tjenester. Ligesom passagererne selv vælger flyselskab og destination, kan virksomhederne vælge, hvilke udbydere og platforme de vil forbindes med. Det er rollen som carrier-neutralt colocation­datacenter – og den får stigende betydning i takt med udbredelsen af kunstig intelligens, forklarer Pernille Hoffmann, Managing ­Director for Digital Realty i Norden. “Datacentret er fundamentet for brugen af AI. Virksomheder, der har adgang til en skalerbar og sikker digital infrastruktur, kan udnytte deres data mere effektivt og accelerere deres digitale transformation.”

Pernille Hoffmann Managing Director for Digital Realty i Norden

AI stiller nye krav til infrastruktur

I disse år undersøger næsten alle virksom­heder, hvordan de kan anvende AI i deres forretning. Mange fokuserer først på at finde den rigtige AI-model eller softwareplatform. Men den underliggende, fysiske infrastruktur kan i praksis blive en væsentlig flaskehals. AI kræver langt mere regnekraft end ­traditionelle applikationer. Samtidig skal store datamængder kunne bevæge sig hurtigt og ­sikkert mellem virksomhedernes egne ­systemer, cloudplatforme, AI-tjenester og kunder. Datacentrene skal derfor kunne ­understøtte nye former for køling, levere mere strøm og håndtere langt højere effekttæthed. Selv konstruktionerne bliver udfordret: Et rack med AI-servere kan eksempelvis producere varme svarende til flere hundrede normale ovne og veje op mod 2,5 ton. “Det er allerede i designfasen, vi skal sikre, at gulv og fundament kan bære den ekstra vægt. Det er ikke noget, man bare kan ændre, når datacentret først er bygget,” forklarer ­Pernille­ Hoffmann om den infrastruktur, som er ­essentiel for den optimale dataudnyttelse. Forskellige datacentre udfylder samtidig forskellige funktioner. Store AI-gigafabrikker er velegnede til at træne modeller, fordi de kan levere enorme mængder regnekraft. Når en færdig model anvendes i forretningskritiske processer, bliver hurtige svartider og sikker adgang til data imidlertid vigtigere. Her fungerer colocation-datacentrene som digitale knudepunkter, hvor virksomheder kan forbindes direkte med de netværk, cloud­platforme, tjenester, og dermed deres kunder.

AI bliver en konkurrencefordel– hvis infrastrukturen er på plads

AI-parathed handler derfor ikke alene om at anskaffe mere kapacitet. Virksomhederne skal også overveje, hvor deres data og AI-workloads skal placeres, hvem der skal have adgang til dem, og hvordan infrastrukturen kan udvides, hvis et mindre projekt pludselig vokser. “De mest succesfulde AI-virksomheder bliver ikke nødvendigvis dem, der har de bedste ­modeller, men dem, der har skabt det rette fundament af data, forbindelser, datakraft, strøm og skalerbar digital infrastruktur. AI bliver en konkurrencefordel, men kun hvis ­infrastrukturen kan følge med,” fortæller ­Pernille Hoffmann. Hun forventer, at mange virksomheder vil vælge hybride løsninger frem for enten at beholde alt i egne serverrum eller placere hele infrastrukturen hos én cloududbyder. Dermed kan de placere data og workloads dér, hvor kravene til blandt andet sikkerhed, svartid og skalerbarhed bedst bliver opfyldt.

Danmark kan blive vigtigt europæisk knudepunkt

Præcis som virksomhederne skal sikre ­infrastrukturen bag deres AI-ambitioner, skal Danmark sikre fundamentet under ambitionen om at blive et førende digitalt knudepunkt. Ifølge Pernille Hoffmann har landet gode forudsætninger med en stabil ­energiforsyning, vedvarende energi, et køligt klima og en ­strategisk placering mellem Norden og ­Centraleuropa. Samtidig er etablerede europæiske datacenter­knudepunkter som Frankfurt, London, Amsterdam og Paris under stigende pres på strøm og kapacitet. Det får virksomheder til at se mod andre markeder og åbner en mulighed for Danmark. Muligheden kræver dog investeringer i elnettet, vedvarende energi og fiberforbindelser samt konkurrencedygtige rammevilkår og hurtige myndighedsprocesser. Danmark skal samtidig kunne uddanne og tiltrække de nødvendige digitale specialister. Bæredygtighed skal tænkes ind som en ­forudsætning for udbygningen gennem ­energieffektive datacentre og bedre udnyttelse af overskudsvarmen. “Vi skal ikke vælge mellem AI-udvikling og bæredygtighed. Vi skal skabe en digital infrastruktur, der tilgodeser begge dele,” siger Pernille Hoffmann. Ifølge Digital Realty passerer mere end halv­delen af den danske internettrafik allerede gennem virksomhedens danske datacentre. Det understreger, hvorfor deres datacentre ikke blot er bygninger med servere, men kritisk infrastruktur der udgør en del af Danmarks digitale rygrad. “Konkurrencen om fremtidens AI-investeringer bliver afgjort af, hvilke lande der kan tilbyde den bedste samlede pakke af strøm, digital infrastruktur, kompetencer og rammevilkår. Danmark har muligheden, men vi er nødt til at prioritere den aktivt,” slutter Pernille Hoffmann fra Digital Realty.