Når fødevareproducenter de kommende år skal navigere i skærpede krav til bæredygtighed, ressourcer og dokumentation, er det ikke kun produktionen, der kommer under lup. Også emballagen bliver et centralt fokusområde.

“EU's nye emballageforordning, Packaging and Packaging Waste Regulation (PPWR), er et af de mest markante regulatoriske skift, branchen har oplevet i mange år,” fortæller Mette Staal, der er Head of Innovation and Sustainability hos emballagevirksomheden DS Smith.

“Vi ser PPWR som det største skifte, der er sket inden for det seneste årti. Nu kommer der et langt større fokus på, hvad emballagen består af, hvordan vi sikrer, at den kan genbruges eller genanvendes, og hvordan vi undgår at skabe kompleksitet senere i værdikæden, siger hun.

Tidligere blev emballage ofte vurderet ud fra funktion, pris og produktbeskyttelse, men fremover bliver den i højere grad betragtet som en del af et samlet kredsløb. For fødevareproducenter betyder det konkret, at materialevalg, genanvendelse og dokumentation får en langt mere central rolle i udviklingen af fremtidens produkter.

Fra lovkrav til innovation Selvom den nye, europæiske lovgivning stiller en række nye krav til virksomhederne, ser de hos DS Smith ikke udviklingen som en begrænsning. Tværtimod. Faktisk kan den være med til at accelerere innovationen i hele værdikæden. “I stedet for at fokusere på alle kravene i lovgivningen, tror jeg i højere grad, vi skal fokusere på, hvordan vi faktisk kan innovere os frem til nye og bedre løsninger,” siger Mette Staal.

Hos DS Smith arbejder man derfor allerede målrettet med at udvikle emballageløsninger, som kan hjælpe eksempelvis fødevareproducenter med at reducere materialeforbruget, øge genanvendeligheden og forberede sig på de kommende krav. “Ambitionen er ikke blot at sikre compliance her og nu. Målet er også at hjælpe kunderne med at investere i løsninger, der fortsat giver mening om fem eller ti år, når kravene til genanvendelse, dokumentation og cirkularitet forventes at blive endnu skarpere,” forklarer Mette Staal.

DS Smith laver allerede konkrete løsninger Et af de områder, hvor de nye regler forventes at få størst betydning, er brugen af visse typer af materialer, der ikke kan genbruges. Derfor arbejder DS Smith allerede med alternative løsninger, som kan hjælpe virksomheder med at omstille sig til de kommende krav.

Et eksempel er Lift Up, som er udviklet som et papirbaseret alternativ til de plastløsninger, der i dag ofte bruges til at samle flere flasker i én pakke.

“Det er en løsning, hvor en papirbanderole samler flaskerne, mens et paphåndtag gør det nemt at transportere dem. Samtidig er løsningen udviklet, så den kan fungere i produktioner med meget høje volumener,” siger Mette Staal. Løsningen er allerede taget i brug af Coca-Cola i Østrig og viser, hvordan nye emballagekoncepter kan være med til at omsætte lovgivningens ambitioner til praktiske løsninger.

Et andet eksempel er Lightwrap, hvor DS Smith har gentænkt en traditionel papemballage til blandt andet kartoner med mælk eller sauce. Ved at udnytte produkternes egen styrke har virksomheden formået at reducere materialeforbruget uden at gå på kompromis med funktionaliteten.

“Pap er et materiale, der har eksisteret i mere end 100 år. Men den nye lovgivning udfordrer os til at tænke anderledes og finde nye måder at bruge materialerne på. Det er faktisk ret spændende,” siger hun.

For fødevareproducenter kan selv mindre reduktioner i materialeforbruget gøre en mærkbar forskel, når emballager produceres i millioner af enheder hvert år. Derfor handler innovation ikke nødvendigvis om at opfinde helt nye materialer, men også om at udnytte eksisterende materialer smartere og mere effektivt.

Dokumentation bliver en konkurrencefordel Selvom innovation fylder meget i arbejdet med PPWR, er det ikke det eneste område, virksomhederne skal have fokus på. Den første konkrete milepæl bliver artikel 5, som træder i kraft den 12. august 2026.

For Mette Staal handler udviklingen dog om langt mere end at leve op til nye regler. PPWR ændrer grundlæggende måden, virksomheder skal tænke emballage på. Fokus flyttes fra enkeltstående emballageløsninger til deres samlede effekt på ressourcer, genanvendelse og cirkularitet gennem hele værdikæden.

Samtidig stiller EU-forordningen blandt andet krav til, at emballage ikke må indeholde stoffer i mængder, der kan være skadelige for mennesker eller miljø, og at virksomhederne skal kunne dokumentere dette.

Ifølge Mette Staal er det et tydeligt signal om, at dokumentation kommer til at spille en langt større rolle fremover. “Det bliver enormt vigtigt, at man har styr på hele sin forsyningskæde og kan dokumentere det, man leverer. Troværdighed og tillid bliver vigtige konkurrenceparametre,” siger hun.

For fødevareproducenter betyder det, at emballageleverandører i stigende grad skal kunne levere valide data og den nødvendige dokumentation. Compliance bliver dermed ikke blot et spørgsmål om at leve op til myndighedskrav, men også om at skabe tillid hos kunder og samarbejdspartnere.

PPWR er derfor mere end endnu et regulatorisk krav. Forordningen markerer et skifte i måden, emballage udvikles, anvendes og dokumenteres på.

Virksomheder, der allerede nu investerer i cirkulære løsninger, innovation og datakvalitet, vil stå stærkere i mødet med både fremtidige lovkrav og stigende forventninger fra kunder, samarbejdspartnere og forbrugere.