8. Oct 2025
|
Sponsored
|
Foto: Semko Balcerski, Daniel Villadsen, Stefan Asp
Bornholm er en arena af muligheder for erhvervsturister, vækker kreativitet og skaber grundlag for store tanker. Ingen smutter tidligt hjem, og hvert skridt i den bornholmske natur, bringer jer tættere sammen i meningsfulde møder, I husker.
Forestil jer et møderum med frisk luft, hvor væggene er udskiftet med Østersøen, og naturen siger mere end tusinde notater. Teambuilding med saltvand i håret og granit under fødderne. Og hvor dramatiske kløfter, nogle af Danmarks bedste sandstrande og imponerende historiske monumenter skaber indhold til store mødeoplevelser. I kan ikke komme væk, og det er helt pointen. For de bornholmske rammer skaber ro, nærvær og fokus til input og læring.
Her er der ingen, ”vi tager den over Teams i morgen”, men et nu, som er jeres. Sammen. Det er lige her, mødet starter.
”Bornholm er et godt mødested, fordi det ikke er oplagt at tage hjem. Og det har I heller ikke lyst til, når først I er her. I får den helstøbte firmatur, den fulde konferenceoplevelse eller det helhjertede teambuilding-arrangement, hvor I bliver rystet sammen. I kan sove på oplevelserne, mens I er her, og drøfte dem næste dag ved morgenbordet, så indtrykkene bliver bearbejdet,” siger Simon Lambrecht, der er leder af Forretningsudvikling & Analyse hos Destination Bornholm.
Oplevelser tæt på For nogle kan Bornholm lyde langt væk. Men faktisk er øen tættere på, end I tror. Det tager 40 minutter med fly fra Kastrup og 1 time og 10 minutter fra Billund i sæsonen fra april til oktober. Kombinerer I tog og færge, går der 3 timer, fra I forlader Københavns Hovedbanegård, til I sætter fødderne på Bornholms fastland. Og når først, I er landet, er det hele inden for rækkevidde.
”Lige meget, hvor I befinder jer på Bornholm, er alle tilbud inden for 30 minutters kørsel,” fortæller Simon Lambrecht.
Ryk sammen i naturen Hvad er det så for nogle tilbud, I får på klippeøen? Ud over en lang række møde- og konferencesteder, opholds- og overnatningssteder byder Bornholm på rå natur, action-packed outdoor oplevelser, autentisk gastronomi og inspirerende kulturaktiviteter med historien som omdrejningspunkt.
”I kan få pulsen op med rappelling, sejle i havkajak eller få helt ro i sindet med gåture i den bornholmske natur. Gastronomien bygger på de lokale råvarer, uanset om I vil have maden serveret eller udvikle måltidet sammen. Der er rig mulighed for at begive jer rundt på egen hånd, men vi har også et stort udvalg af guidede ture, som kan skræddersyes lige netop til jeres gruppe og behov,” siger Simon Lambrecht og tilføjer:
”Uanset, om I er en gruppe fra samme virksomhed, en blandet konferencegruppe eller holder netværksmøde med samarbejdspartnere på tværs af virksomheder, bringer øens natur og oplevelser mennesker sammen.”
Øen er jeres mødested Noget af det særlige ved Bornholm er det tætte samarbejde i erhvervslivet på tværs af hele øen. Her ser de sig som samarbejdspartnere, som har samme mål; at videregive det bedste af Bornholm til øens gæster.
”Det gør ingen forskel, om I starter hos cykeludlejningsstedet, go-cart-hallen eller et overnatningssted. For alle vores aktører er det naturligt at formidle jeres behov videre og henvise til de rette kontakter inden for ophold, mødefaciliteter, aktiviteter og transport. I kan på den måde få hjælp til at skræddersy præcis det ophold, I ønsker eller få vejledning til selv at lave den rette pakke for jeres mødedeltagere.”
Den gastronomiske scene bygger på lokale, bornholmske råvarer. Hvis I trænger til et ekstra teambuildingelement, kan I forvandle ét af turens måltider til et madlavnings- arrangement.
Koncerter. Museer. Teaterforestillinger. I får det samme som i resten af landet og meget mere til. Bornholms Middelaldercenter, Hammershus Slotsruin og de historiske rundkirker er bare nogle af de unikke oplevelser, I ikke får andre steder.
Rå og smuk. Bornholms natur er helt særlig og kan mærkes i krop og sind. Her er der afsæt for aktiviteter til både høj og lav puls.