Den tunge transport står for en betydelig del af Danmarks CO2-udledning. Men selvom teknologien er klar, er omstillingen alt andet end enkel. For mange vognmænd handler det ikke blot om at skifte diesel ud med strøm – men om at gentænke hele driften.

“Elektrificering af tung transport handler ikke bare om at skifte brændstof. Det ændrer hele måden, man driver distribution på,” siger Ellen Trolle, vice president for eMobility hos Norlys.

“Vi bygger ikke infrastruktur til branchen, men sammen med branchen. Det skal skræddersys til deres behov,” tilføjer Jesper Høgh Bach, chef for Commercial Vehicles Solutions i Norlys.

En ny virkelighed for transportbranchen For den enkelte vognmand er overgangen både økonomisk og praktisk udfordrende.

“De skal investere i dyrere lastbiler og i ladeinfrastruktur – og det er en helt ny måde at drive forretning på,” siger Jesper Høgh Bach.

“Tidligere kunne man altid bare tanke diesel, men nu skal ruter og pauser planlægges helt anderledes. Det kræver en mental omstilling.”

Samtidig er der stadig få offentlige ladepunkter til tung transport. Derfor vælger mange at begynde omstillingen i det små, med depotladning hjemme på virksomheden, der i dag udgør 98 procent af den samlede kapacitet.

“Man kan sige, at depotladning er hjemmeladning for lastbiler,” forklarer Ellen Trolle.

Det er dér, omstillingen starter for de fleste, og det giver mening at få erfaringer på korte, lokale ruter først.

Samarbejde fra ruteplan til ladepunkt Norlys’ rolle er at binde de enkelte dele sammen – fra energiforsyning til placering af ladestandere. Det sker i tæt dialog med transportbranchen.

“Vi sidder helt konkret og kigger ind i vognmændenes rutenetværk. Et eksempel er Spjald ved Ringkøbing, hvor vi bygger en ladepark,” fortæller Jesper Høgh Bach.

“Når vi peger på Spjald som lokation, tror nogle, vi har mistet jordforbindelsen – men det er faktisk et ønske fra vognmændene selv. Det er dér, ruterne går, og dér, behovet er.”

Det er et led i en klar strategi: “Hvis vi kun bygger langs motorvejene, mister vi hele produktionsdanmark. Den grønne omstilling skal også fungere der, hvor varerne bliver produceret,” siger han.

Frivilligt foran på EU-krav Norlys har også valgt at gå forrest på EU’s nye ’AFIR-forordning’, der kræver ladepunkter til tung transport på de vigtigste vejnet.

“Vi gik meget aktivt ind i arbejdet og tilbød ministeriet frivilligt at etablere de første fire lokationer,” fortæller Jesper Høgh Bach.

“Lastbilerne kommer nok ikke til at holde i kø til ladestationerne de første år, men hvis ingen tager risikoen, kommer vi aldrig i gang.”

For Norlys er andelstanken en naturlig drivkraft: “Det ligger i vores DNA at tage ansvar for infrastruktur i Danmark. Selv når vi bygger for egen regning, handler det om at skabe et marked, der fungerer på lang sigt,” siger Ellen Trolle.

Fra støtte til stabilitet Overgangen kræver investeringer – og i dag spiller statslig støtte en vigtig rolle. Men hos Norlys ser man den som midlertidig.

“Støtten er kærkommen, men på den lange bane må transporterhvervet ikke læne sig op ad subsidier,” siger Jesper Høgh Bach.

Han mener nemlig, at markedet på et tidspunkt skal stå på egne ben. Og for mange vognmænd handler tryghed nemlig også om økonomisk stabilitet.

“Vi tilbyder fastprisaftaler på el i op til ti år. Det giver forudsigelighed og ro til at planlægge forretningen,” siger han.

Teknologi, tempo og forskelle i branchen Selvom udviklingen går hurtigt, bevæger sektoren sig i forskellige tempi: “Distributionskørsel, fødevarer og pakketransport er længst fremme – de har kørt elektrisk i et stykke tid,” siger Jesper Høgh Bach.

Men andre steder i transportsektoren er der lange udsigter til elektrificering. “Tung specialtransport, som f.eks. gylle- eller vindmølletransporter, bliver nok ikke elektrificeret lige foreløbig,” siger Jesper Høgh Bach.

Teknologiske fremskridt ændrer dog hurtigt spillereglerne. De nyeste lastbiler har nemlig over 600 kilometers rækkevidde. Kombineret med megawatt-ladning åbner det helt nye døre.

Fra depot til megawatt Netop megawatt-ladning bliver et vendepunkt, vurderer Norlys: “Når vi introducerer MCS-ladning, taler vi om et kvantespring,” siger Jesper Høgh Bach.

Ifølge ham vil det gøre det realistisk at lade tunge køretøjer hurtigt nok til, at driften kan køre uafbrudt. Norlys åbner sin første MCS-ladeløsning i Randers inden for få uger, og yderligere seks lokationer følger i løbet af vinteren.

Her skal både vognmænd og andre ladeoperatører kunne tilslutte sig.

“Vi inviterer flere af vores kolleger i branchen til at opsætte standere sammen med os. Det giver bedre dækning og undgår overinvestering,” forklarer Ellen Trolle.

En grønnere og mere stille fremtid Ud over CO2-gevinsterne ser Norlys store fordele i hverdagen.

“Den mest mærkbare forskel bliver støjen – eller rettere manglen på den,” siger Jesper Høgh Bach.

“Når man står ved siden af en elektrisk lastbil, kan man føre en samtale uden at råbe. Det giver et bedre arbejdsmiljø og et helt andet byrum.”

Ellen Trolle håber, at samarbejdet på tværs af branchen og myndighederne vil føre til nul-emissionszoner i de store byer.

“Formår vi at samarbejde alle parter – transportbranchen, kommuner og energiselskaber – så kan vi skabe en fremtid med renere luft, mindre støj og bedre livskvalitet.”

Når Norlys ser frem mod 2030, handler målet ikke kun om at bygge ladestandere, men om at have gjort forandringen mulig.

“Jeg håber, vi kan se tilbage og sige, at Norlys gjorde elektrificeringen af transporten mulig – og viste, at samarbejde kan drive en hel sektor fremad,” siger Ellen Trolle.

Ifølge Jesper Høgh Bach er der lige nu plads til de fejl, der kan give erfaring til fremtiden.

“Danmark er en tryg kravlegård, hvor vi kan teste, fejle og lykkes i fællesskab. Det giver os et forspring i Europa og et stærkere, grønnere transporterhverv.”