11. Apr 2025
|
Sponsored
Hvem har ansvar for sikkerheden, når mennesker og maskiner arbejder sammen? Er det leverandøren af automationsløsningen, eller brugervirksomheden? Svaret er ikke så enkelt. Specialisterne fra rådgivningsvirksomheden Conformitech gør dig klogere på, hvad du skal være opmærksom på.
Når I investerer i en automationsløsning, kan I vel stole på, at den er sikker? For det er vel leverandørens eller fabrikantens ansvar, at maskinen lever op til lovgivningen? Morten Gaardsholt Jensen specialist og medejer af konsulenthuset Conformitech, gør opmærksom på, at pilen ofte også peger indad på brugervirksomheden, når det kommer til sikkerhed for virksomhedens medarbejdere. Conformitech specialiserer sig i at hjælpe både store og små virksomheder i bl.a. CE-mærkning, risikovurdering, LOTO, Sikre styringer samt undervisning. "Som arbejdsgiver har I ansvaret for, at de maskiner, jeres medarbejdere anvender, er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige i henhold til Arbejdsmiljøloven og særdeles bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler BEK 428. Det er jer, som arbejdsgiver der hæfter, hvis der sker en ulykke under brug af en maskine, som ikke lever op til kravene. Kort sagt har leverandøren/fabrikanten ansvaret for, at maskinen, som markedsføres indenfor EU/EØS, er i overensstemmelse med gældende lovgivning. Mens brugervirksomheden har ansvaret for, at maskinen til stadighed er i sikkerheds- og sundhedsmæssig forsvarlig stand og i overensstemmelse med de gældende krav jf. §23 i BEK 428," forklarer Morten Gaardsholt Jensen.
Misforståelse ved kollaborative systemer Morten Gaardsholt Jensen oplever, at virksomheder har stor interesse i især kollaborative robotløsninger. Én udfordring er at de kollaborative robotter ofte anses som færdige løsninger med de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger – Men det kan være en misforståelse. "Der er ikke forskel på at købe en kollaborativ eller en almindelig industrirobot. Det kræver samme tilgang til risikovurdering og overensstemmelsesvurdering. Selvom leverandøren oplyser, at robotten kan alt og kan kobles på forskellige applikationer, er der forskel på at flytte en papkasse en eller metalplade med skarpe kanter. Det er derfor vigtigt at samarbejde med sin leverandør for at fastlægge den tilsigtede anvendelse og dermed de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger samt ansvaret for den endelige CE-mærkning. Det er ofte her vi kommer ind i billedet," siger han.
Nogen skal tage ansvar for integration af maskiner – Men hvem? En ting er at investere i en ny selvstændig maskine. En anden ting er at tilføje en maskine eller at ændre i en eksisterende produktionslinje. "Selvom den enkelte maskine er CE-mærket, betyder det ikke, at den samlede produktionslinje lever op til sikkerhedskravene, og der kan være grænseflader, der er nemme at overse. Vi oplever at områder som integration af den sikre styring, udligningsforbindelser, bevægelige dele mv. overses. Årsagen skal ofte findes i, at ansvaret ikke afklares mellem parterne fra projektstart. Vi rådgiver derfor vores kunder tidligt i projektfasen, med at få fordelt ansvaret for integration, sikkerhed, og dokumentation for de forskellige leverancer i projektet, og dermed undgå tvivl om den samlede CE-mærkning," forklarer Morten Gaardsholt Jensen og tilføjer: "Der er også lovgivning for, hvor meget I må ændre på en maskine eller produktionslinje, og det kan være svært som industrivirksomhed at navigere i." Uanset, om I har planer om at ombygge jeres anlæg eller ej, anbefaler Conformitech at få udleveret det tekniske dossier eller dele heraf fra leverandøren. Man skal dog være opmærksom på, at man som fabrikant kun er forpligtet til at udlevere brugsanvisning og overensstemmelseserklæring, udlevering af andre dele skal aftales mellem parterne. "I det tekniske dossier ligger blandt andet risikovurdering, tegninger og brugsanvisning. Med det står I godt, da I har dokumentationen og kender til eksisterende risikonedsættende foranstaltninger. Det gør det mere håndgribeligt at lave ombygning af anlæg eller maskiner," siger Morten Gaardsholt Jensen.
En branche i udvikling Automatisering behøver ikke kun at handle om effektivitet. Det kan i sig selv også være en måde at højne sikkerheden for medarbejderne på arbejdspladsen. "Ofte bliver automatisering set som en måde at spare tid og penge, men automatisering kan også forbedre arbejdsvilkår ved f.eks. tunge løft, gentagende arbejde eller andre dårlige ergonomiske forhold," fortæller Morten Gaardsholt Jensen. Han slår også et slag for at være opmærksom på sikkerheden i drift og vedligehold. Her nævner han f.eks. LOTO (”Lock-Out”-”Tag-Out”). "LOTO vinder indpas hos virksomhederne, og vi oplever, at konceptet hjælper vores kunder med at overholde deres forpligtelser om at sikre nedlukning under vedligehold og reparation," forklarer Morten Gaardsholt Jensen og tilføjer: "Automationsbranchen har de sidste mange år været igennem en rivende udvikling, hvor mulighederne for automation i dag er mange. Løsningerne kan hjælpe virksomheder med selv de mest avancerede arbejdsopgaver, som ofte omfatter mere komplicerede løsninger, som stiller større krav fra leverandørerne samt brugervirksomhederne."