29. Apr 2025
|
Sponsored
Virksomheder og kommuner står i stigende grad over for krav om at reducere deres miljøpåvirkning, optimere ressourcer og mindske spild. Alligevel er affald ofte en overset del af supply chain management.
En effektiv affaldshåndtering er ifølge teamleder hos PWS Danmark, Heidi Højgaard Kristiansen, en vigtig del af virksomheders supply chain.
”Vi er nødt til at vende vores tankegang og betragte affald som en ressource. Vi har alle sammen et ansvar, og hvis virksomheder og kommuner vælger at tænke i løsninger, der lægger op til korrekt sortering, vil man på sigt kunne opnå økonomiske besparelser – samtidig med at miljøaftrykket reduceres.”
”Helt konkret ser vi blandt andet, hvordan nedgravede affaldsløsninger er med til at skabe større volumener på affaldet – og på den måde færre tømninger, færre kørsler og bedre CO2-beregninger,” siger salgs-og servicechef hos PWS Danmark, Karsten Thier Larsen og uddyber:
”I de nedgravede offentlige beholdere kan der endda sættes en fyldemelder i. På den måde kan en censor se, hvor meget affald der er i den pågældende beholder, og sikre at den tømmes på det helt rigtige tidspunkt.”
Udover fyldemelderne, forklarer Karsten Thier Larsen også, hvordan flere kommuner og private virksomheder, der håndterer store mængder affald, er begyndt at bruge komprimatorer i deres affaldshåndtering. Ved at komprimere plast, pap og kartoner reduceres volumen markant, hvilket minimerer tømninger, sænker transportomkostninger og understøtter producentansvaret for emballage.
Brugervenlighed er afgørende ”Hvis man gerne vil forbedre sin sortering, løfte sine ESG-rapporter og gøre noget bedre for miljøet, skal man gøre det intuitivt og nemt for brugeren. Det starter ofte allerede på kontoret, hvor den rette indendørs sortering kan sættes op,” siger Heidi Højgaard Kristiansen og fortsætter:
”Helt generelt skal det være tydeligt og overskueligt at se, hvor man skal lægge sit affald. Det gælder både ved inden- og udendørs affaldsløsninger.”
”Til at sikre brugervenligheden oplever vi, at gode piktogrammer og en klar skrift, der forklarer, hvad der skal i de forskellige beholdere, fungerer rigtig godt,” tilføjer Karsten og uddyber:
”Ved de nedgravede affaldscontainere ser vi også, at folk i højere grad får sorteret affaldet korrekt, ligesom vi oplever at flere boligforeninger og virksomheder begynder at se det smarte i at en nedgravet container fylder markant mindre og ofte er en visuelt flottere løsning.”
”Nogle gange fjerner vi 50 containere og udskifter dem med 5 nedgravede. Det i sig selv giver en helt anden brugeroplevelse med langt færre beholdere at forholde sig til,” afslutter han.