25. Jun 2025
|
Sponsored
Journalist: Nanna Poulsen
Regeringen vil inden udgangen af 2025 udpege fem nye industriparker i Danmark – i Ringsted ser man potentialet for at koble en stærk infrastruktur med vækst, grønne ambitioner og en helhedsorienteret tilgang til erhvervsudvikling.
Produktionsdanmark skal styrkes: sådan lyder udgangspunktet for regeringens plan om at udpege fem nye arealer til industriparker, der hurtigt kan tiltrække og rumme produktionsvirksomheder. Initiativet sættes i gang for at sikre virksomheders konkurrencekraft i en global økonomi. I Ringsted Kommune tager man godt imod initiativet og peger på, at det er en god lejlighed til at bringe bredere samfundsmæssige perspektiver ind i erhvervspolitikken:
”Selvom vi i Ringsted har den oplagte strategiske placering og en solid lokal erfaring, handler fremtidens erhvervspolitik ikke bare om at finde plads til virksomheder. Det handler også om at udnytte adgangen til optimal infrastruktur, kvalificeret arbejdskraft og at Ringsted er en levende attraktiv kommune, hvor det er attraktivt at etablere og drive virksomhed, som gør det attraktivt både at etablere og drive virksomhed. Det er sådan, vi tænker i Ringsted,” siger borgmester Klaus Hansen.
Et logistisk knudepunkt Ringsted ligger centralt tilgængeligt for alle dele af Region Øst, med under 50 km til de fleste dele af regionen og under en halv times transporttid med toget fra Hovedbanegården. Det gør kommunen til et logistisk knudepunkt, som tilmed får endnu mere betydning, når Femern-forbindelsen står klar om få år.
”Vi har både motorvej og jernbanenet, de nødvendige arealer og den rette erfaring, hvilket i høj grad gør os velegnede som fremtidig industripark,” siger Klaus Hansen og henviser til Business Park Ringsted langs motorvejen, der blev udsolgt længe før forventet.
Kommunen har som en del af sine tiltag foreslået at etablere en kombiterminal, der skal gøre det muligt at udnytte det enorme potentiale, der ligger i at kunne omlaste gods mellem tog og lastbil og dermed styrke grøn transport. Ringsted Kommune har netop fået opbakning hertil fra et enigt KommuneKontaktRåd i Region Sjælland. En kombiterminal vil både give klimagevinster i form af mindre CO2-udledning fra transportsektoren og gøre virksomhederne konkurrencedygtige, da de får adgang til effektiv og billig levering af råmaterialer og delkomponenter samt god adgang til markeder.
Et godt sted at arbejde – og leve Men for Ringsted handler succesfuld erhvervsudvikling ikke kun om erhverv. Kommunen har de seneste år oplevet markant tilflytning og investeret i nye boligområder og kulturtilbud.
”Når vi taler fremtidens erhvervspolitik, skal vi også tale om livskvalitet. Det er nemt at komme til Ringsted – men det er også nemt at blive. Vi har natur, stærke lokalsamfund og gode rammer for familieliv. Det betyder noget, når virksomheder vil tiltrække medarbejdere,” siger Klaus Hansen. Samtidig lægger kommunen vægt på at gøre det nemt og attraktivt for virksomheder at komme i gang:
”Vi prioriterer hurtig og direkte kontakt med virksomhederne, og stiller en kontaktperson til rådighed som følger dem hele vejen – fra første henvendelse til opstart. Det er noget, erhvervslivet kvitterer for, da det kan være afgørende, når beslutninger skal omsættes til handling,” siger han.