Back to TornboSvejs

Share this article:

11. Apr 2025

|

Sponsored

At tænke i samlede løsninger

Når danske industrivirksomheder står over for valget af svejseudstyr, er det ifølge Nikolaj Thorsted vigtigt at søge den rette rådgivning.

”Det er ikke altid nok kun at kigge på maskiner – det handler om at finde løsninger. Derfor vil jeg først og fremmest anbefale, at man får foretaget en grundig analyse. Man er nødt til at tage 360 grader omkring virksomheden for at kunne forstå udfordringen – først derefter kan man finde den optimale og gode løsning,” siger Nikolaj Thorsted.

AKK Industri er blandt de virksomheder, der fandt sin svejseløsning hos TornboSvejs. Det fortæller en af de tidligere ejere Palle Hansen, der i dag har stiftet PH Pladeteknik.

”I AKK Industri startede vi med kun at lave beslag og værktøjer til hæve sænkeborde – men da vi stod i en situation, hvor vi overtog en afdeling i Sønderborg, begyndte vi også at fokusere på svejsning. Her startede vi samarbejdet med TornboSvejs, der var med til at bygge det hele op fra starten,” forklarer Palle Hansen og uddyber:

”Vi endte med at købe omkring 15-16 svejsemaskiner, og det har bare kørt. Vi har haft et virkelig godt samarbejde, og det har været rart at have en dansk leverandør, der kommer, når man ringer og hurtigt kan renovere maskinerne, hvis der skulle blive noget,” afslutter han.

I dag er PH Pladeteknik ved at starte et nyt projekt op, hvor der skal lasersvejses dele til en dansk postboks leverandør – et projekt, hvor Palle Hansen endnu engang ser frem til et godt samarbejde med TornboSvejs.