Back to TornboSvejs

Share this article:

11. Apr 2025

|

Sponsored

”Man bør ikke kun tænke i maskiner – men i løsninger”

Blandt tidens tendenser vinder lasersvejsning hastigt frem i dansk industri: En bane-brydende teknologi, der på flere måder er med til at sætte nye standarder inden for præcision, hastighed og effektivt – og som samtidig kan være med til at imødekomme kravene til en grønnere produktion.

Når det kommer til optimering af svejseprocesser i dansk industri, er det ifølge Nikolaj Thorsted – der er anpartshaver i TornboSvejs – ikke helt ligegyldig, hvilken løsning eller set up, man vælger fra start.

”De fleste maskiner kan svejse, men der kan være stor forskel på kvaliteten og det endelige resultat. Derfor kan man i sidste ende spare en del følgeomkostninger ved at sikre, at valget falder på det rigtige udstyr,” forklarer han.

Optimering af svejseprocessen Ifølge Nikolaj Thorsted handler det for TornboSvejs i høj grad om at samle inspiration fra resten af verden. Alt sammen for at tegne et billede af, hvad der rører sig, og hvad der skal importeres hjem til Danmark.

”Herefter handler det om at sikre, at maskinerne kommer til at passe til den danske kultur og den måde, vi producerer herhjemme. TornboSvejs har ingen eksport, men forsøger i stedet at fungere som en forlænget arm til dansk industri ved at hjælpe vores kunder med at kunne holde arbejdspladserne i Danmark og øge konkurrenceevnen,” siger han og uddyber: ”Vi handler udelukkende med de brands, der putter penge i udvikling – og ikke i at kopiere. På den måde er vi sikre på altid at være et skridt foran, når det kommer til teknologi. Her taler vi både om nye svejseprocesser og om optimering af eksisterende, der kan være med til at reducere både tidsforbrug, forbehandling, efterbehandling og varmebehandling.”

Lasersvejsning vinder frem Som et led af den teknologiske udvikling forklarer Nikolaj Thorsted, hvordan industrien ser ind i et større og større brug af lasersvejsning.

”Lasersvejsning er en ny, god teknologi, som vi har været lidt tid om at etablere – simpelthen fordi vi ønskede at finde det helt rigtige produkt, der levede op til vores kvalitetskriterier,” fortæller Nikolaj Thorsted og uddyber:

”Hos TornboSvejs har vi i dag en belgisk producent, LaserMach, der er Europas førende producent inden for laserteknologi. De er kendt for deres innovative løsninger, robuste design og brugervenlighed, der sikrer, at man kan løse selv de mest komplekse opgaver med stor nøjagtighed.”

”Kort sagt er der en enormt høj udnyttelsesgrad på et meget lavt input samtidig med, at maskinernes varmepumpeteknologi er med til at sikre et markant lavere energiforbrug og CO₂-udledning sammenlignet med traditionelle metoder.”

Brugsret: En stigende tendens Udover at lasersvejsning i høj grad er begyndt at vinde frem blandt de nyeste teknologier inden for svejsning, forklarer Nikolaj Thorsted også, hvordan man begynder at se ind i en tendens til, at flere og flere virksomheder vælger at leje deres svejsemaskiner. ”Lige nu opruster vi en del i vores udlejning. Vi ser en stigende tendens fra især Vesten og USA, hvor det bliver mere og mere populært at købe brugsret i stedet for ejendomsret.”

”Som tiderne er lige nu, kan det for mange virke mere overskueligt. Man undgår kapitalbindingen og går mere hen mod et slags pay-per-use. Man betaler, når man skal bruge det og afleverer maskinen igen, når man er færdig,” siger Nikolaj Thorsted og fortsætter:

”I Danmark har vi ret mange virksomheder, der er underleverandører. Ofte kender de ikke ordrebogen en måned frem – her er vores udlejningsmuligheder hos TornboSvejs på mange måder en meget fleksibel løsning.”