Back to Rox Resort

Share this article:

21. May 2025

|

Sponsored

“Omgivelserne betyder alt for et succesfuldt møde”

Journalist: Karoline Rysgaard Hvid

Mange medarbejdere oplever et stigende arbejdspres og krav om højere tempo, og det er næppe optimale vilkår, når der skal træffes store beslutninger. Et eksklusivt resort-ophold kan måske være netop det, der skal til for at træffe de rigtige.

Du har sikkert prøvet det. At sidde uoplagt i et mødelokale med tung luft og trafikstøj uden at være i stand til at tænke klart. I dit hoved er du allerede på vej videre, og de gode idéer og innovative påfund er uden for rækkevidde.

“Omgivelserne betyder alt for et succesfuldt møde. Særligt i det samfund, vi lever i nu, hvor vi har travlt og bliver presset fra flere sider,” siger Mia Petersson, Key Account Manager hos det splinternye Rox Resort.

“Inspirerende omgivelser kan hjælpe med at få sat gang i de kreative tanker, og det kan gøre en stor forskel, når der skal træffes store beslutninger eller skabes noget innovativt.”

Indretningsuniverser Beliggende i Køge finder du det helt nye Rox Resort, som slår dørene op til november. Rox Resort bliver den anden ESS Group-destination i Danmark og dermed en søster til Marienlyst Strandhotel.

Hos Rox Resort er der fokus på oplevelser, som bidrager med en intim og hjemlig stemning, der kan danne rammer for blandt andet mindre, fortrolige møder såsom bestyrelsesmøder, partnermøder, strategimøder og workshops – alt sammen i eksklusive omgivelser.

“ESS Group er virkelig dygtige til at skabe gode indretningsuniverser, der leger med sanserne og sikrer, at omgivelserne får det bedste frem i dem, der træder ind ad døren. Hvilken kunst hænger på væggene? Hvilke dufte bliver man mødt af? Hvilken musik spilles – og med hvilken volumen? Det har alt sammen betydning,” siger Mia Petersson.

“Hos Rox Resort kommer der blandt andet til at være nogle lækre pejsemiljøer, som virkelig kan bidrage med noget hjemlighed og nærvær. Der kommer til at være eksklusive barer og et stort fokus på gastronomi. Forkælelse er virkelig i højsædet,” siger hun.

En naturlig ro Vender du blikket udad, møder dig en panoramaudsigt over Køge Bugt med sandstrand og skvulpende bølger, og på bagsiden ligger en mindre skov.

“Det er i virkeligheden en lille oase. Naturen og de rolige omgivelser kan give dig det overskud, du har brug for for at kunne træffe vigtige beslutninger,” siger Mia Petersson.

“Når du er afslappet og føler dig til stede i nuet, kan du lettere fokusere på det, der bliver sagt, og du kan tænke mere innovativt. Det har helt klart en positiv effekt, når alle er hundrede procent til stede både fysisk og mentalt. Og så har det selvfølgelig den fordel, at man som gruppe kan forlade stedet fyldt med energi, som man bagefter kan bringe tilbage til arbejdspladsen,” siger hun.

Det eksklusive møde Ifølge Mia Petersson bliver Rox Resort indrettet, så der er plads til fordybelse og fortrolighed.

“Møde- og konferenceafdelingen kommer til at ligge adskilt fra resten af hotellet, så du behøver ikke at se andre end det team, du er sammen med. Der kommer også til at være mulighed for buyouts, hvor man får hele hotellet for sig selv,” siger hun.

Når mødet er slut, kan man benytte sig af alle de faciliteter, der er på stedet. Blandt andet kan man krydre sit ophold med aktiviteter, som kan styrke det sociale samvær i teamet.

“Vi har tre pools og en saunaer på vores rooftop, vi har padelbaner, en lille fodboldbane og en petanquebane. Vi tror meget på aktiveringen af vores gæster, da det kan være med til at skabe god energi, nærvær og oplevelser for teamet. Det har helt åbenlyst sine fordele, når beslutninger bliver truffet af glade mennesker frem for stressede mennesker.”

Velkendt og nyt på samme tid Ligesom på søsterhotellet Marienlyst Strandhotel finder du alt under samme tag, hvilket gør stedet oplagt til at kombinere arbejde med afslapning, siger Mia Petersson.

“Lokationen er desuden mere central og tilgodeser kunder fra hele landet. Rox Resort ligger kun 30 minutter fra København. Der er også mulighed for at sejle lige ind i marinaen. Vi kommer desuden til at tilbyde concierge service til og fra lufthavnen, så også internationale virksomheder let kan komme hertil,” siger hun.

Trods de forskellige lokationer bliver relationen mellem Marienlyst Strandhotel og Rox Resort tydelig. Stederne har samme direktør, samme salgschef og samme DNA.

“Rox Resort er for dem, der værdsætter de fine detaljer og ønsker eksklusive rammer og kulinariske oplevelser i unikke omgivelser.”

Rox Resort Rox Resort kombinerer forretningsmøder med det gode liv ved kysten. Her finder du i alt otte lokaler til møder og events: Tre mødelokaler til mindre grupper (op til 10 personer), tre mellemstore mødelokaler (op til 30-40 personer) og et ekstra stort konferencelokale (op til 200 personer). Er du på udkig efter et større konferencecenter, kan du med fordel besøge søsterhotellet, Marienlyst Strandbad.

Book dit næste møde på roxresort.com/da