19. Jun 2025
|
Sponsored
Journalist: Karoline Rysgaard Hvid
Fødevareproduktion står for en betydelig del af verdens CO₂-udledning, og i branchen arbejdes der intenst med at udvikle løsninger på problemet – en af dem skal måske findes hos et lokalt biogasanlæg i Finland.
Der kan være langt fra jord til bord; maden skal dyrkes, transporteres, forarbejdes, transporteres igen, sælges og spises. Undervejs i værdikæden sker der hele tiden udledninger og spild. “Fødevareproduktion har en betydelig påvirkning på miljøet,” siger Paul den Dunnen, administrerende direktør for Oscar A/S.
“Ifølge studier står fødevareproduktionen for 25-30 procent af de globale drivhusgasudledninger. Udledningerne sker på tværs af hele værdikæden, lige fra opdræt af kvæg til transport og forarbejdning. Og så er der madspild, som menes at stå bag 8-10 procent af den globale CO₂-udledning,” siger han.
Ifølge Paul den Dunnen spiller fødevarevirksomheder en afgørende rolle i den grønne omstilling:
“Det er tydeligt, at vi som branche er nødt til at ændre, hvordan vi producerer mad.”
“Målet er, at fabrikken skal drives med 80 procent vedvarende energi, hvilket vil reducere CO₂-udledningen med 1.900 ton om året og bidrage til en grønnere fremtid.
Hvordan gør man så det? For virksomheder, der som Oscar A/S (nu en del af Salina Group) befinder sig nær enden af værdikæden, handler det hovedsageligt om at reducere udledninger, minimere spild og arbejde med de rette bæredygtighedspartnere inden for for eksempel indkøb af råmaterialer, siger Paul den Dunnen.
“Det kræver samarbejde i hele værdikæden. Vi skal sikre, at vi kun producerer det, der er behov for – er der forskel på udbud og efterspørgsel, risikerer vi at smide mad ud.”
Ifølge Paul den Dunnen er det også vigtigt at være opmærksom på madspild i selve produktionen.
“Der vil altid være bioaffald i fødevareproduktionen, så det handler om at udnytte det effektivt. Det har vi netop fundet et svar på,” siger han.
Svaret er et biogasanlæg. Oscar A/S har nemlig, i samarbejde med deres energipartner Nevel, etableret et biogasanlæg lige ved siden af deres produktion i Juuka, Finland. Ifølge Paul den Dunnen er det det første af sin slags og helt banebrydende i fødevarebranchen.
Oscar A/S producerer bouillon, fond, supper, saucer og smagsforstærkere til professionel madlavning. Det gør de i Juuka, og Sonja Vanhala er fabriksleder på stedet.
“Vi bruger over seks millioner kilo grøntsager, urter og ben fra kylling, kalv og okse hvert år til at lave vores signaturfonder, og det genererer en stor mængde bioaffald. Vi har etableret biogasanlægget for at reducere vores miljøpåvirkning og samtidig skabe omkostningsbesparelser og bedre udnyttelse af affaldet,” siger hun.
Anlægget fungerer i korte træk ved, at bioaffaldet sendes ind i biogasreaktoren, hvor det nedbrydes af mikroorganismer. I den proces dannes biogas, som genanvendes til opvarmning og produktion på fabrikken. Fabrikkens energibehov dækkes altså i stigende grad af biogas frem for fossile brændsler.
“Det er da heller ikke tilfældigt, at biogasanlægget ligger ved siden af produktionen. Tværtimod er det helt afgørende,” siger Sonja Vanhala.
“Det betyder, at vi sparer transport og den CO₂-udledning, der følger med. Samtidig gavner det lokalsamfundet. Det gør det, fordi der skabes arbejdspladser, og fordi restmaterialerne bliver brugt af de lokale landmænd som næringsrig biogødning, hvilket også støtter en grønnere fødevareproduktion,” siger hun.
Biogasanlægget i Juuka kan årligt behandle op til 19.500 ton bioaffald, og de planlægger at producere 980.000 m³ biogas om året, hvilket svarer til en energiproduktion på 9.700 MWh.
“Målet er, at fabrikken skal drives med 80 procent vedvarende energi, hvilket vil reducere CO₂-udledningen med 1.900 ton om året og bidrage til en grønnere fremtid,” siger Paul den Dunnen.
Han forklarer, at det ikke er muligt at nå 100 procent grundet lovmæssige begrænsninger, hvad angår brugen af biogas i stegeovne, når der er mad involveret.
Hos Oscar A/S regner de med at opnå fuld kapacitet næste år.
“Som fødevarevirksomhed er det vigtigt at have ambitiøse miljømål. Det har vi i Oscar A/S. Vores formål er klart: Vi vil gøre mad bedre – både for mennesker og planeten,” siger Paul den Dunnen.